Tekster

------------------------------------------------------------0------------------------------------------------------------

 

Uddrag fra Fugle flyver i flok, 2015:

 

"Nicoline sidder i toget en aften på vej hjem. Det er mørkt udenfor. Overfor hende sidder et kærestepar.

Eller – de laver ikke noget sådan særligt kæreste-agtigt, men man kan tydeligt mærke, at det er de. Pigen sidder inderst og kigger ud ad vinduet. Han læser i en gratis-avis.

Jeg lægger mærke til ham, for han ligner lidt Magnus. Hun ligner ikke Sara – hun er slet ikke lige så pæn. Jeg er pænere end hende der.

 

Nicoline lader som om hun kigger ud af vinduet, men i virkeligheden mest for at se på deres spejling i ruden. Træer, perroner, villaer forbi, og deres ansigter.

Måske er de uvenner? Hvor åndssvagt. Hvor spild.

 

Og Nicoline tænker på om hun ikke er ligesom dem, fordi hun ikke har en kæreste, eller om hun ikke har en kæreste fordi hun ikke er ligesom dem.

 

Så skal de af og tilbage i ruden er kun Netto og Nicoline. Og himlen der virker som om den trækker maven ind og der er pludselig alt for meget plads."

 

(...)

 

"I skolen stiller min lærer spørgsmålet: Hvis et træ falder i skoven og ingen hører det – har det så en lyd?

Og jeg tænker: Kan man være så alene at man ikke eksisterer?

 

Og så tænker jeg: Afstanden er der jo kun fordi de andre er her. Hvis jeg havde været her alene, altså rigtig alene - hvis jeg havde været det eneste menneske i live, så havde der ikke været nogen afstand. Så ville der hverken være rigtig eller forkert. Og træerne kunne falde, eller ikke falde. Alt ville bare være som det er. Og alene ville ikke betyde fravær af andre, det ville bare betyde Menneske.

 

Jeg tror jeg ville ønske, de andre ikke var der. Jeg ville ønske der kun fandtes det ægte ”nu” hvor træet falder, langstrakt og majestætisk – og ingen ører der hører eller ikke hører det."

 

 

 

--------------------------------------------------------0-----------------------------------------------------------

 

 

 

 

Cykelhjerte, 2014

 

Mit hjerte er en mountainbike med pynt på,

firsermønstret; stjerner og konfetti.

På egerne er perler; pink og blå

fra ørerne et væld af båndspaghetti.

 

Mit hjerte er en cykel med karisma

der drøner rundt forelsket i sin fart

og sådan er jeg fanget i et skisma

imellem år-for-sent og lidt-for-snart.

 

Mit hjerte cykler heftigt rundt og drager

din opmærksomhed imod mit stel.

Alt du når at se er fest og farver;

et vink, et flygtigt blink og så farvel.

 

Jeg cykler i en fart beregnet nøje,

og ænser ikke om det er fordi

at hjertets skrammer ikke når dit øje,

eller om du med vilje ser forbi.

 

Jeg sparer os for mørke alvorsblikke

og gir' dig blændende refleksers leg.

Du ser en fjollet glæde, ænser ikke

at mit hjerte reflekterer dig.

 

Mit cykelhjerte barnligt overlegent

er både sorgløst og gør mig forstemt.

At jeg er blændværk ser du hen af vejen

og sådan bliver en firsercykel glemt.

 

 

 

--------------------------------------------------------0-----------------------------------------------------------